Husker du Lille doktor på prærien? 73-årige Jane Seymour ser fortryllende ud i grøn pailletkjole
73-årige Jane Seymour så helt forrygende ud, da hun mandag deltog i uddelingen af årets International Emmy Awards.
"Lille doktor på prærien"-skuespilleren dukkede nemlig op på den røde løber i en funklende grøn pailletkjole.
Jane Seymour er stadig aktiv som skuespiller i både film og serier og kan se tilbage på en lang og flot karriere.
Hun fik sit helt store gennembrud tilbage i 1973 i rollen som Bond-pigen Solitaire i James Bond-filmen ”Live And Let Die”.
Men mange danske tv-seere vil nok især huske hende for rollen som Dr. Quinn i serien "Lille doktor på prærien".
I "Lille doktor på prærien" forlader Dr. Michaela Quinn sit hjem i Boston for at flytte ud i det vilde vesten til byen Colorado Springs, hvor hun åbner en lægepraksis.
Her møder hun i starten stor modstand fra byens beboere, der ikke bryder sig om nybyggere – og da slet ikke en stærk og selvstændig kvinde som Dr. Quinn.
Den populære serie fik premiere i USA i 1993 og kørte frem til 1998.
Jane Seymour har gennem tiden fået stor anerkendelse for sine roller og har bl.a. vundet to Golden Globes og en Emmy.