Husker du Lucy fra Dallas? Sådan ser hun ud i dag
"Dallas"-feberen rasede, da serien der centrerede sig omkring intrigerne i og omkring familien Ewing, blev sendt i både hjemlandet USA og i Danmark, hvor Danmarks Radio sendte første episode i julen 1980.
Seerne blev hurtigt fortrolige med hovedkarakterne som J.R., Bobby og Sue Ellen, og heriblandt også Lucy Ewing, der er J.R. og Bobbys niece.
Den vilde teenager Lucy blev spillet af Charlene Tilton og medvirkede i seriens første otte sæsoner. Hun vendte tilbage i slutningen af sæson 11 og medvirkede herefter i sæson 12 og 13, hvorefter hun blev skrevet ud før seriens sidste og fjortende sæson.
Da serien i 2012 genopstod fik Charlene Tilton en gæsterolle og kunne bringe Lucy Ewing til live igen - mere end 20 år efter hun forlod den oprindelige serien.
Sådan går det i dag
Charlene Tilton er i dag stadig skuespiller, og har efter "Dallas" medvirket i både film og tv-serier, og har desuden en lang række tv-film på cv'et.
I dag er Charlene Tilton 63 år. Hun er mor til datteren Cherish, som hun fik med countrysangeren Johnny Lee, med hvem hun var gift i starten af 1980'erne.
I slutningen af 2021 deltog mor og datter ved galla-arrangementet Love From Music City Gala: