19. jan. 2023
Af Karina Didriksen

Husker du Michael Jardine fra Taggart? Her er han i dag

James McPherson som Michael Jardine i tv-serien ”Taggart”.
James McPherson som Michael Jardine i tv-serien ”Taggart”.
Foto: DR
Skuespilleren James McPherson blev kendt for rollen som Michael Jardine i tv-serien ”Taggart”. I dag er han 62 år gammel.

Den skotske skuespiller James McPherson blev berømt for at spille rollen som Michael Jardine i tv-serien ”Taggart” tilbage i 1987.

Han var 27 år gammel, da han landede rollen som den flotte og charmerende efterforsker, der var kriminalinspektør Jim Taggerts højre hånd.

James McPherson medvirkede i serien i 15 år, og den har gennem årene været sendt på DR1 ad flere omgange.

”Taggart” havde premiere i 1985 og sluttede i 2010. Her ses James McPherson med sin kollega Mark McManus i rollerne som Michael Jardine og Jim Taggart i 1988.

James McPherson og Mark McManus i "Taggart". 
James McPherson og Mark McManus i "Taggart".
Foto: DR

Blev alvorligt syg

James McPherson valgte selv at forlade ”Taggart” i 2002, og hans karakter, Michael Jardine, fik et dramatisk exit fra serien. Han blev slået ihjel, og det satte et endeligt punktum for rollen.

Mange fans var kede af, at han havde forladt serien, men det var der en god grund til. Det skyldtes nemlig alvorlig sygdom.

James McPherson blev indlagt med en kollapset lunge, efter at han var blevet syg under en rejse til London. Han gennemgik to operationer, og efterfølgende kunne han ikke længere udføre det fysiske arbejde, som rollen i ”Taggart” krævede.

- Efter mit møde med døden, satte jeg mig ned sammen med min hustru og diskuterede fremtiden. Jeg følte, at det var på tide, at jeg fik mere ud af mit liv, har han udtalt i et interview.

Ser anderledes ud

James McPherson er i dag 62 år gammel, og det er ikke meget, man har set til ham siden ”Taggart”.

Der findes heller ikke nogen nye billeder af ham, men på en skotsk fanside er der lagt et par billeder ud af ham, som er taget efter "Taggart".

Kone og børn

Efter ”Taggart” stiftede James McPherson rockbandet The Cams, og han har gennem årene medvirket i forskellige teaterforestillinger.

Han havde senest en tv-optræden i serien "Still Game" i 2019.

Privat er James McPherson gift med Jacqueline, og sammen har de tre børn, Jamie, Katie og Jack. Parret bor i Skotland.

”Taggart” sendes i øjeblikket onsdage kl. 1.25 om natten på DR1.

Læs mere om: