2. apr. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Jeremy Strong fra Succession: Her er hans danske kone

Succession
Succesion-holdet.
Foto: MEGA
Den succesfulde amerikanske skuespiller tilbringer lidt mere end almindeligt meget tid i Danmark.

Tv-serien ”Succession” er blevet en gigantisk… succes.

Dramaserien der handler om en rig amerikansk familie, der sammen står bag en stor, global medievirksomhed. Men et stort familieforetagende er ikke altid let. Og det er netop det, der bliver skildret i serien, der også herhjemme er blevet et stort hit.

Men kærligheden fra Danmark til ”Succession” går også den anden vej. I hvert fald for skuespilleren bag karakteren Kendall Roy, amerikanske Jeremy Strong.

For tilbage i 2012, da orkanen Sandy hægerede i den amerikanske storby New York, trodsede Jeremy Strong vind og vejr og tog til en fest i det hippe Soho-kvarter.

Og det skulle vise sig at blive skæbnesvangert.

For til festen var også danske Emma Wall. Og i 2016 sagde de ja til hinanden i Christians Kirke på Christianshavn.

Emma Wall er født og opvokset i Danmark, og arbejder primært som børnepsykiater, men er også for nylig sprunget ud som filmdokumentarist med dokumentaren ”Guerrilla Habeas”.

Jeremy Strong
Jeremy Strong med hustru Emma Wall til premieren på den sidste sæson af "Succession"
Foto: Charles Sykes/Invision/AP

Sammen har parret tre døtre. Ingrid fra april 2018, Clara fra november 2019, og en tredje datter fra september 2021, hvis navn endnu ikke er kendt for offentligheden.

Meget af Jeremy Strongs tid går i USA, men basen er i København.

- Jeg arbejder flest måneder i USA, men jeg prøver at tilbringe mest mulig tid her. Det er mit refugium. Min sikre havn og tilflugtssted, sagde Jeremy Strong i interview med DR tilbage i 2020.

"Succession" har netop haft premiere på sin fjerde og sidste sæson, der kan ses på HBO Max, hvor der hver søndag frem til den 28. maj er en ny episode klar.

Læs mere om: