Kæmpe overraskelse! Ted Danson fra Sams Bar til landskamp i parken
Torsdag aften er der landskamp i Parken, og traditionen tro er tusindvis af gæster klar til at heppe på de danske fodboldherrer.
Mange af dem har været på lægterne i Parken før, men én af dem, som sjældent lægger vejen forbi, er skuespiller Ted Danson.
Ikke desto mindre er ”Sams Bar”-stjernen dog med til landskamp i Parken torsdag aften.
Ted Danson er i dag 75 år, og det var fra 1982-1993, at han spillede hovedrollen i hitserien ”Sams Bar”.
- Det er min første fodboldkamp. Jeg regner med at få en god stund med min familie. Og jeg kan forestille mig, at Danmark vinder, lød ifølge BT fra Ted Danson på vej ind i Parken.
I Parken fulgtes han med blandt andre sin hustru, Mary Steenburgen.
Om halsen bar de begge et dannebrogs-halstørklæde, så der var ikke nogen tvivl om, hvem de holdt med.