2. okt. 2023
Af Karina Didriksen
Kan du genkende hende? Pamela Anderson til modeshow uden makeup
Pamela Anderson.
Foto: Faye Sadou/AP/Ritzau Scanpix
”Baywatch”-stjernen Pamela Anderson overraskede, da hun valgte at tage til modeuge i Paris uden makeup.
Normalt er stjernerne stylede og har fået lagt perfekt makeup, når de deltager i fashionable events, men det gælder ikke for Pamela Anderson.
Den 56-årige ”Baywatch”-stjerne vakte nemlig opsigt, da hun i sidste uge dukkede op til modeugen i Paris helt uden makeup.
Pamela Anderson var til flere shows, blandt andra Isabel Marants modeshow i den franske hovedstad.
Her var skuespilleren næsten ikke til at kende, da hun poserede for fotograferne med et nyt og helt naturligt look.
Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix
Man er vant til at se Pamela Anderson med et tykt lag af makeup, men til modeshowet i Paris strålede hun af selvtillid, da hun ankom uden hverken mascara eller foundation.
Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix
Pamela Anderson blev berømt for at spille C.J. Parker i tv-serien ”Baywatch” i 90’erne.
Foto: MEGA