Sådan reagerede Hollywood-stjernerne, da Susanne Bier kom med skørt forslag
I dramaserien "The perfect couple" følger seerne Amelia Sacks, der er ved at gifte sig ind i en af de rigeste familier på Nantucket. Hendes kommende svigermor, Greer Garrison Winbury, har ikke sparet på noget ved det, som gerne skal blive sæsonens bryllup – men inden, de når så langt, dukker der et lig op på stranden.
Susanne Biers nyeste serie byder på en del mysterier og en flok etablerede Hollywood-stjerner. Heriblandt Liev Schreiber, Dakota Fanning, Nicole Kidmann og ikke mindst Eve Hewson.
Og netop Eve har afsløret en lille hemmelighed fra optagelserne.
I introen til hvert afsnit kan man se alle de kendte skuespillere på stranden, hvor de danser til Meghan Trainors “Criminals.” En opgave, der krævede, at Susanne Bier fandt sine bedste overtalelsesevner frem.
– Vi fik denne e-mail fra vores instruktør, da vi nærmede os afslutningen på optagelserne. Vi elsker hende, og vi vil sikkert gøre alt for hende. Men her pressede hun virkelig citronen, fortalte Eve, da hun gæstede "The Tonight Show".
"Hele vores WhatsApp-gruppe eksploderede derefter. Alle var bare sådan: "Jeg gør det ikke, jeg gør det ikke – jeg ringer til min manager, jeg ringer til min agent," lød det grinende fra skuespilleren.
Som man kan se på Netflix, så lykkedes det altså Susanne Bier at få overtalt hele castet til at give sig i kast med den flash mob-lignende dans.