Svensk Eurovision-håb: Jeg er vild med danske piger
Den svenske sanger Måns Zelmerlöw, der repræsenterer Sverige i dette års Eurovision Song Contest, er glad for de danske piger.
28-årige Måns er single og kender Danmark særdeles godt. Eurovision-stjernen er nemlig kommet her hele sit liv, fordi hans bedstemor er fra Hillerød i Nordsjælland.
LÆS MERE: Underholdningschef om Eurovision: Jeg forstår slet ikke, hvad der er sket
Eurovision-stjerne ser danske piger som mere afslappede
Måns, der stiller op med sangen ”Heroes” og er blandt bookmakernes favoritter til at snuppe Eurovision-sejren i Wien, fortæller til Ekstra Bladet, at de danske piger lige er noget for ham.
- Jeg er vild med danske piger. De er mere cool og afslappede end svenske piger. I Sverige kører mange piger efter et helt planlagt skema med fast rutiner. De skejer ikke ud. Min opfattelse er, at danske piger lever livet lidt mere. Hvis de har lyst til en øl midt på dagen, jamen så tager de en. Det kan jeg godt lide, siger Eurovision-sangeren, der skal på scenen torsdag aften, når årets anden semifinale løber af stablen.
Måns Zelmerlöw skal op mod lande som Irland, Norge, Aserbajdsjan og Malta og optræder ved torsdagens semifinale med sang nummer 13.