12 Vild med dans-øjeblikke er udvalgt: Hvem var de bedste inden for Mod, Sved og Tårer?
Meget er helt anderledes, når TV 2 blænder op for endnu en ”Vild med dans”-aften fredag den 27. oktober.
Her fejres det store jubilæumsshow nemlig, og der er ikke nogen, der ryger ud.
Man kan dog stadig stemme på sine favoritpar, og dem, der står tilbage med allerflest point, er sikret immunitet i næste uge og dermed yderligere to uger i programmet som minimum.
Aftenens danse er dog ikke det eneste, man kan stemme på.
I jubilæumsshowet ser TV 2 nemlig tilbage på 20 fantastiske sæsoner, og nogle af de allerbedste øjeblikke skal kåres.
Det sker inden for kategorierne, ’Mod’, ’Sved’ og ’Tårer’.
Der er fire nominerede i hver kategori, og allerede nu kan man stemme på sine favoritter. Se mere her.
Også under programmet kan man stemme.
Blandt de nominerede er Allan Simonsen, der kæmpede sig gennem programmet, Joachim B. Olsens Tarzan-freestyle, Jakob Fauerbys ’blindedans’ og den stående applaus til Britt Bendixen.
Få det fulde overblik over, hvilke 12 øjeblikke man kan stemme på, i galleriet herover.