23. jan. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Årgang 20-Solvejs sprog har haltet lidt efter: Her er forklaringen

Solvej, Nikolaj, Mathilde og Maria. 
Solvej, Nikolaj, Mathilde og Maria.
Foto: Henrik Bjerg
Der er en god forklaring på, at Solvejs sprog har haltet lidt bagefter, hvilket nogle af "Årgang 20"-seerne også har bemærket.

Børnene fra ”Årgang 20” er efterhånden blevet store, og i den nye sæson er de for alvor kommet på banen med selvstændige interviews.

En af hovedpersonerne i TV 2-programmet er Solvej fra Mørke, og nogle seere har i denne sæson bemærket, at hun sprogligt er en smule efter nogle af de andre børn i programmet.

Det er der dog en god forklaring på, fortæller hendes forældre.

- Hun er ørebarn. Hun har haft dræn, og vi fandt ud af, at hun det til trods havde 50 procents hørenedsættelse på begge ører. Det fik vi ordnet, og nu hører hun, som hun skal, men i den periode, hvor hun har indlært ord, har det været gennem vand, og det gør, at hendes udtale er anderledes. Jeg har måske været ekstra opmærksom på det på grund af mit arbejde. Nu går det superfint, og hun har en god sprogforståelse og et stort ordforråd, fortæller Solvejs mor, Maria Skødt Bek, om datteren og tilføjer, at Solvejs sprog har udviklet sig rigtig meget siden de første optagelser til den igangværende sæson fandt sted.

Årgang 20 - Nikolaj, Maria, Solvej og Mathilde
Mathilde og Solvej
Foto: Henrik Bjerg

Læs mere om: