På sin bryllupsrejse gik det op for Magnus fra Fem fede kokke, og så sagde han stop
I ”Fem fede kokke” forsøger Magnus Koefoed at lægge sit liv om.
Men det er ikke første gang, at han har taget sit liv op til revidering, for i august 2019 drog han på bryllupsrejse med sin hustru Freja.
Her blev han ramt af noget, der kom til at betyde meget for hans fremtidige liv, skriver TV 2.
Stor succes
I 2019 kørte arbejdslivet på skinner, da Magnus Koefoed drev to Michelin Restauranter – en i København og en på Bornholm – men selv om han havde stor succes, meldte noget mere dystert sig.
Kokken var lige blevet gift og rejste med sin hustru Freja til Frankrig på bryllupsrejse i autocamper.
Da de en aften lå i sengen, lagde Magnus Kofoed mærke til en konstant summen for ørerne, der lød som en bil i tomgang.
Det varede ved i flere dage, og med tiden slog det ham, hvad der var tale om. Nemlig at han havde haft for travlt.
- Jeg syntes jo, det var superirriterende. Jeg blev pludselig gjort opmærksom på, at jeg langt fra var et supermenneske, fortæller Magnus Klein Kofoed til TV 2.
En forandring
Han vidste fra det sekund, at han var nødt til at tage hånd om sin livsstil – og det startede med arbejdet.
Derfor ringede han til restauranten Kadeaus bestyrelsesformand for at de kunne finde en løsning på arbejdspresset.
Han gik også til læge, der kunne konstatere, at der ikke var noget galt med ørerne, men at det var et symptom på stress.
Det gik heldigvis i sig selv. Men siden har han husket på den oplevelse, og den er blevet rettesnor for, hvordan han fremover lever sit liv.