27. aug. 2023
Af Majken Munk

Verdens bedste far, Prebens skæbne og gæld spøger: Tre bemærkelsesværdige ting i 7. afsnit af Agent

Agent
Agent afsnit 7
Foto: Henrik Ohsten/ TV 2
”Agent” er ved at nå til vejs ende, og i andensidste afsnit er der tre helt centrale ting, der springer i øjnene.

Der er ved at være slutningen på TV 2-serien ”Agent”, som er nået til sin syvende og dermed næstsidste afsnit.

Afsnittet ”Marko-Effekten” er fuld af action og følelser.

Handlingen kort

Joe, Hannah og Talulah er ligesom Vibeke og Line til Evalds hustru Annemaries begravelsen. Men arbejdet tager endnu en gang over for Joe.

Han får at vide, at Dar Salims amerikanske film er gået igennem. Det fortæller han videre til Dar Salim, der jubler. Desværre bliver Dar Salim vidne til et voldeligt overfald. Joe kommer ham til undsætning, men han vil ikke have, at Dar Salim bliver en del af sagen, fordi han ikke endnu har fået godkendt sit visum til at arbejde i USA. Visummet er afgørende for, at Dar Salim kan lave sin film.

Joe fortæller også Hannah, at hun skal være forberedt på, at datteren Talulah skal med til USA, men det går ikke rent ind. Hannah går med til det med betingelser om, at Talulah kun må være der en måned, og at Joe ikke må arbejde i den måned.

For at fejre Dar Salims film, holder de en fest i Joes lejlighed. Pludselig banker det på døren, og her står manden Marko, som var involveret i voldssagen.

Er gælden væk?

Midt under begravelsen får Joe besked om, at Dar Salims film er gået igennem. Det er det, Joe har kæmpet for længe.

Det var også hans livslinje i kampen om at få afsluttet sin gæld til Thomas Blachman. Joe er i hvert fald sikker på, at den gæld er ude af verdenen.

Thomas Blachman er dog fortsat ikke rolig, før han har fået pengene. Det fortæller han, da han er med til festen, Dar Salim og Joe holder for at fejre filmen.

Spørgsmålet er bare, om det er sikkert, at gælden er helt ude af verdenen?

Prebens skæbne

Der er længe blevet spekuleret i, hvad der var historien med Joes far Preben, og nu står det klart.

Vi ved, at Joe har løjet om sin fars død. I afsnittet finder vi ud af, at det er 12 år siden, han mistede sin far.

Da Joe skal prale af aftalen, han har lavet om Dar Salims film over for Vibeke, afslører hun, at Preben tog sit eget liv. Han efterlod et kaos, som Vibeke måtte tage sig af.

Det kunne være et praj om, at hun er nervøs for, at Joe ender med at følge sin fars skæbne.

Verdens bedste far

Tallulah har lavet forklæder til hende og til Joe. På Joes forklæde står der ”verdens bedste far”. Men er det virkelig sådan, han bør beskrives?

For da Tallulah vil lave sin fars yndlingsret til ham, går det i vasken, fordi Dar Salim er rodet ind i en voldssag. Da hun overrasker og har lavet retten, da Joe kommer hjem, bliver det igen en fiasko, fordi Joe skal have lejligheden fuld af gæster til fejring af Dar Salim.

I familieretshuset er de to medarbejdere sikre på, at Joe nu har lært, at han er nødt til at adskille sit arbejdsliv fra sit privatliv. De er sikre på, at turen til USA bliver en ny start for Joe og Talulah.

Men kommer ekskonen Hannah egentlig med en forudsigelse om, hvordan turen faktisk bliver for Tallulah?

- Johan er en rigtig god far. Når han er der. Men jeg kender ham også godt nok til at vide, at hans arbejde er hans et og alt. Når han har sat sig et mål, går han efter det. Men så kommer Talulah også bare til at sidde derovre helt alene, siger Hannah.

Får Hannah ret, eller har Joe virkelig lært at adskille arbejde og privatliv?

Læs mere om: