Deltagerne var for dårlige: Jakob Kjeldbjerg ændrer pludselig reglerne i Robinson Ekspeditionen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det er 25 år siden, at det første hold blev sendt ud på en ø for at overleve så længe som muligt og samtidig gennemføre alskens vanvittige opgaver.
”Robinson Ekspeditionen” er tilbage med endnu en sæson, og mandag aften skal deltagerne igen udfordres – men det er i en sådan grad, at vært Jakob Kjeldbjerg undervejs er nødt til at ændre på reglerne, skriver Se og Hør.
I programmet skal deltagerne passere hinanden, mens de står og balancerer på en bom ude i vandet, og de må kun holde fast i én holdkammerat, når de passerer.
Den garvede vært syntes, de var for dårlige til at løse opgaven, så efter en halv time forklarede Jakob Kjeldbjerg deltagerne, at de i stedet for kun at røre én af de øvrige deltagere, når de passerede, nu måtte røre to.
- Altså, der må jeg jo bare konstatere, at det var de pivringe til. Men det var også en hård opgave, de var blevet sat til. Der bliver jo skabt enorme svingninger, når de står på den bom, så jeg var godt klar over, at den var svær, fortæller Jakob Kjeldbjerg til Se og Hør om beslutningen om at ændre på reglerne.
”Robinson Ekspeditionen” kan følges hver mandag på TV3 og Viaplay.