5. jan. 2023
Af Karina Didriksen

Vidste du det? Bjerglægens dr. Kahnweiler har en kendt søn

Mark Keller og Hans Sigl som Alexander Kahnweiler og Martin Gruber i "Bjerglægen".
Mark Keller og Hans Sigl som Alexander Kahnweiler og Martin Gruber i "Bjerglægen".
Foto: TV 2
Tyske Mark Keller er kendt for at spille Martin Grubers bedste ven, dr. Alexander Kahnweiler, i tv-serien ”Bjerglægen”, og han har en søn, som er gået i hans fodspor.

- Martin, mein einziger Freund, hører man altid dr. Kahnweiler sige til sin bedste ven Martin Gruber i tv-serien ”Bjerglægen”.

Den nye sæson af den populære, tyske serie sendes hver torsdag på ZDF, og her følger man igen de to lægevenner, der spilles af Mark Keller og Hans Sigl.

57-årige Mark Keller har været kendt for rollen som dr. Alexander Kahnweiler siden 2008.

Her ses han sammen med Hans Sigl og Rebecca Immanuel, der spiller hans hustru dr. Vera Fendrich i ”Bjerglægen”.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-01-03/1d63bf3b-abe3-4390-8a4c-b1c0fcf6cb75vv.jpg
Foto: TV 2

Har to sønner

”Bjerglægen”-stjernen Mark Keller er ikke den eneste i familien, som er gået skuespilvejen.

Han har sønnerne Aaron og Joshua med sin hustru Tülin Keller, og de har begge spillet skuespil.

Det er dog mest parrets ældste søn, 29-årige Aaron Keller, som er gået i sin fars fodspor.

Her ses far og søn sammen til et event i Tyskland.

Mark Keller og sønnen Aaron Keller. 
Mark Keller og sønnen Aaron Keller.
Foto: Ritzau Scanpix

Med Hollywood-film

Aaron Keller har medvirket i nogle tyske tv-film, men han har også haft en rolle i en Hollywood-film.

Han har nemlig medvirket i den historiske storfilm ”A Dangerous Method” fra 2011, hvor han blandt andre spillede sammen med Keira Knightley og danske Viggo Mortensen.

Mark Kellers søn, som er kendt i Tyskland, har også gjort karriere som sanger, og han udgav i 2021 sin første single ”Träume”.

Den nye sæson af "Bjerglægen" sendes hver torsdag kl. 20.00 på ZDF.

Læs mere om: