Læs også
Jesper Skibby tog fusen på kæresten og friede efter 17 år: Sådan reagerede Mette
Det er ved at være et godt stykke tid siden, at Jesper Skibby første gang friede til Mette Røpke.
Faktisk er det næsten 18 år siden, men nu er Jesper og Mette endelig blevet gift efter et langt tilløb.
Der var smil og kys brudeparret imellem, da de trådte ud af Gilleleje Kirke efter vielsen, som var både intim og romantisk.
Jesper Skibby smilede og jublede, som var han lige kørt først over målstregen i en Tour de France-etape, og også Mette så lykkelig ud.
På den store dag med kærlighedsfest så bruden skøn ud i sin kjole og tilhørende cowboyjakke.
For parrets datter Elisabeth var det også en stor dag, for hun har i mange år glædet sig til at se sine forældre blive gift.