4. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Jacob Wendt Jensen har skrevet Bogen om Badehotellet: Dette kom mest bag på forfatteren

Fru Madsen, fru Fjeldsø, fru Frigh og Lydia i "Badehotellet". 
Fru Madsen, fru Fjeldsø, fru Frigh og Lydia i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
I "Bogen om Badehotellet" kan man læse alt, hvad der er værd at vide om den elskede serien. Her afslører forfatter Jacob Wendt Jensen, hvad der kom mest bag på ham i arbejdet med bogen.

I begyndelsen af 2024 kan man endelig se den 10. og sidste sæson af ”Badehotellet”, men hvis man synes, ventetiden er lang, kan man nu bruge den på at dykke nærmere ned i den populære tv-serie.

Jacob Wendt Jensen har skrevet ”Bogen om Badehotellet”, der udkom i sidste uge, og de godt 300 sider rummer alt, hvad der er værd at vide om serien, der fik premiere på TV 2 i december 2013.

Spillestilen og den anderledes måde at arbejde med replikkerne på er noget af det, der har overrasket forfatteren mest i forbindelse med arbejdet i bogen, hvor han også har været med ude på optagelser.

Det er desuden kommet bag på ham at mærke, hvor stor betydning serien har for de medvirkende.

OPGAVE: Interview med Jacob Wendt Jensen, der har skrevet Bogen om BadehotelletSTED: ChristiansborgJOURNALIST: Laura Dalgård HansenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20231002
Jacob Wendt Jensen
Foto: Hanne Juul

- Det har overrasket mig meget at finde ud af, hvor meget de lægger vægt på at have været en del af serien så længe. Skuespillere er ofte hurtigt videre og lever lidt et nomadeliv. Her har de været med i 10 sæsoner, og hver sommer møder de de samme mennesker igen. Den tryghed er fed at have som skuespiller, og det siger alle de cirka 40 mennesker, jeg har interviewet. De siger alle, at det er ligesom at få en familie, fortæller Jacob Wendt Jensen.

Forsiden af Jacob Wendt Jensens bog "Bogen om Badehotellet", der udkommer 26. oktober 2023.
"Bogen om Badehotellet" kan købes nu.
Foto: People's

Læs mere om: