Janni Spies' datter skal giftes
Efter at have kendt hinanden i knapt et år, er Michala Kjær og hendes kæreste Patrick Brylov, sikre på deres kærlighed.
I hvert fald har den flotte fyr, der tidligere har medvirket i reality-tv-programmet Paradise Hotel, friet - og Michala Kjær har sagt ja!.
Forlovet foran Eiffeltårnet
- I går sagde jeg JA, skriver Michala Kjær på sin Instagram, efterfulgt at en ring under et billede.
Mere romantisk kan det næsten ikke blive, og det forelskede par ser da også fuldstændig lykkelige ud, ligesom Michala har ladet sig inspirere af byernes by og på fransk skriver; Min store kærlighed.
Forlovelsesringen, en Cartier-ring, viser Michala Kjær også frem på et billede.
- Jeg kan bekræfte at Michala og Patrick er blevet forlovet. Ellers er der ikke yderligere kommentarer, siger parrets PR-agent, Signe Sehested-Lund til BILLED-BLADET.
Her kan du se det søde par i et kærlig kys foran Eiffeltårnet i Paris, på et billede, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.