Jarl Friis-Mikkelsen afslører: Derfor flyttede jeg til Los Angeles
Det var med ét formål, at Jarl Friis-Mikkelsen pakkede kufferten og drog til Los Angeles.
Det var for at komme væk fra Danmark, hvor kendislivet var begyndt af nage ham.
Det afslører Jarl Friis-Mikkelsen i "Deja-vu med Frøkjær" på TV 2 Charlie.
- Jeg flyttede til Los Angeles af nysgerrighed, og fordi jeg måtte bare videre. Jeg kunne bare mærke, at jeg ikke kunne blive i det der. Så glad er man ikke for at være kendt, fortæller en ærlig Jarl Friis-Mikkelsen, der oplevede bagsiden af at være et kendt offentligt ansigt i Danmark.
- Man lavede fjernsyn, fordi man synes, at det var sjovt og fordi, at det var interessant. Men så blev man lige kendt nok, siger Jarl Friis-Mikkelsen i programmet, hvor han fortalte, at han søgte en nye veje ved at studere til talkshowvært i USA.
Ambitionerne var store - og Jarl Friis-Mikkelsen tog til Los Angeles med stor selvtillid og godt mod.
- Jeg tog derover alene, og så ville jeg se, om jeg kunne komme hjem med ti førsteklasses talkshows. Jeg lånte nogle penge i et firma, og det viste sig jo at være helt vanvittig svært at trænge igennem, fortsætter Jarl Friis Mikkelsen, der til sidst endte med at få stablet et interview med Cher på benene.
Det blev til fire år i USA, hvor Jarl Friis-Mikkelsen fik interviewet kæmpestjerner, der blandt andet tæller Nicole Kidman, Janet Jackson og Tom Cruise, inden Jarl Friis-Mikkelsen vendte retur til København.