9. apr. 2025
Af Caroline Andersen

Jeff blev særligt kendt for sin kærlighed for pølser: Nu er der sket en ændring

Jeff Pitzner.
Jeff Pitzner.
Foto: Hanne Juul
Jeff fra "Ups, vi er voksne" er kommet på en særlig kur, hvor han må skrue ned for indtaget af pølser.

Jeff fra TV 2-programmet har en helt særlig kærlighed for pølser - og særligt cocktailpølser.

Men Jeff må desværre ikke spise alle de pølser, da han grundet sin hjertefejl ikke har godt af fed mad.

Jeffs mor har understreget flere gange, at det ikke går, at han spiser så mange pølser, da det går udover hans helbred.

Men det forhindrer ikke Jeff, der køber pølserne i smug.

Det fortæller Jeffs mor, Mitzie Pitzner, til BILLED-BLADET.

- Kan du huske, da jeg kom ud til dig, hvor jeg kom uanmeldt og ringede på døren? Du gik helt i panik, og du sagde, at jeg lige måtte vente et øjeblik, fortæller Mitzie Pitzner, der lidt efter blev lukket ind i lejligheden.

- Der lugtede simpelthen af pølser. Så var det fordi, at du lige havde smidt nogen i mikroovnen, da jeg kom. Så da jeg ringede på, så skulle de jo hurtigt ud af ovnen og i køleskabet i en skål, fordi du vidste, at jeg ville kunne lugte det, siger Mitzie smilende, der konstaterer, at Jeff heldigvis holder sig i skindet det meste af tiden.

- Jeg er på en sund kur. Jeg spiser mange, mange grøntsager, tilføjer Jeff med et listigt smil.

Mere om: