12. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Jenna Bagge og Albert Rosin Harson har solgt lejligheden og købt en ny: Kun én ting mangler at falde på plads

Jenna Bagge og Albert Rosin Harson
Jenna Bagge og Albert Rosin Harson
Foto: Hanne Juul
Jenna Bagge og Albert Rosin Harson har taget et stort skridt i forholdet og købt en lejlighed samme. Og nu er handlen næsten i hus.

Jenna Bagge og Albert Rosin Harson mødte hinanden allerførste gang i efteråret 2020, hvor de blev sat sammen i ”Vild med dans”, og siden er de også blevet et par i det virkelige liv.

Sidste år flyttede han ind i hendes lejlighed i Sydhavnen i København, og nu er de klar til næste skridt i forholdet.

De har nemlig netop fået solgt Jennas lejlighed, og sammen har de nu købt drømmelejligheden.

- Vi har underskrevet en købsaftale, så den mangler lige de sidste advokatgodkendelser og sådan nogle ting, men det skulle meget gerne være på plads, fortalte Albert Rosin Harson, da han fredag var i ”Vild med dans”-studiet for at heppe på kæresten og Fredrik Trudslev.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-12/_han4121.jpg
Albert Rosin Harson
Foto: Hanne Juul

De overtager den nye lejlighed en måned efter, Jennas gamle lejlighed er blevet solgt, og det bliver efter planen i næste uge.

Drømmelejligheden i Carlsbergbyen ligger ikke langt fra deres nuværende hjem, men de var afhængige af at få solgt Jennas lejlighed, før de kunne købe den nye.

- Det føles godt. Det er dejligt. Vi har gået og været lidt – ikke paniske – men det har været spændende, hvad der skulle ske. Vi havde fundet en lejlighed og sat Jennas til salg, men hvis den anden så blev købt i mellemtiden af nogle andre, ville vi ikke sælge Jennas. Det er dejligt, det hele faldt på plads, siger Albert Rosin Harson, der kan se frem til at blive lejlighedsejer som blot 21-årig.

Hans unge alder er dog ikke noget, der holder ham tilbage.

- Det har jeg tænkt over. Men jeg har bare valgt at gå nogle andre veje i livet, sagde skuespilleren med henvisning til mange af sine jævnaldrende.

Læs mere om: