
Jenna og Albert tog en pause fra babyboblen: Efterlod sønnen i trygge hænder

Glæden er stor hjemme hos Jenna August Harson og Albert August Harson, der nyder barselslivet med deres søn, William.
Torsdag havde de dog for første gang siden fødslen taget en lille pause fra barselsboblen.
Her dukkede parret nemlig op den røde løber sammen til forpremiere på "Strictly Ballroom - The Musical".

Selvom forældrene var ude at more sig uden lille William, var han i gode hænder, forsikrede de, da BILLED-BLADET mødte dem før forestillingen.
Han blev nemlig passet af Alberts mor og søster, fortalte de.
Er han nem at passe?
– Ja, men han kan godt lide, at der sker noget, lød det fra Jenna, der påpegede, at farmor og faster nok skulle få deres sag for.
For de nybagte forældre var det helt fint med lidt tid væk, hvor de bare kunne være de to.
Men deres kærlighed til lille William, var ikke til at tage fejl af.
Jenna fortalte da også, at han er sød ved mor og far, når det kommer til ikke at forstyrre deres nattesøvn.

