Jim Lyngvild afslører: Det skal der ske med møblerne på Sostrup Slot
Jim Lyngvild og hans mand, Morten Paulsen, er flyttet ind på Sostrup Slot.
I december overraskede multitalentet ved at fortælle, at han har lavet et samarbejde med LEGO-arvingen Thomas Kirk Kristiansen, der fra 1. januar har overtaget ejendommen.
Og nu er Jim, Morten og deres hunde altså rykket ind.
Det fremgår af en video, Jim har delt på Facebook.
Helt egen afdeling
Til BILLED-BLADET bekræfter han, at de har en permanent afdeling på slottet.
De beholder stadig vikingeborgen Ravnsborg på Fyn, men kommer altså til at bo begge steder på skift.
I videoen fortæller Jim Lyngvild, at han har fået flere henvendelser fra folk, der er bekymrede for, om de originale møbler skal sælges.
Her fortæller han, at de møbler, der har været der i evigheder, selvfølgelig bliver, imens de møbler, der er blevet købt i nyere tid, skal sælges på et loppemarked på et senere tidspunkt.
I videoen kan man se, at slottet er fyldt med møbler!
Vi har fået lov at dele videoen med jer.
Se med her: