14. maj. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Joakim Ingversen fra Den store juniorbagedyst: Sådan begyndte hans tv-karriere

Joakim Ingversen
Joakim Ingversen
Foto: Hanne Juul
Joakim Ingversen er en populær vært på DR, men det er lidt af et tilfælde, at han endte som skærmtrold.

Joakim Ingversen er en særdeles populær tv-vært, og for tiden kan man opleve ham i ”Den store juniorbagedyst” hver lørdag på DR1.

Den 34-årige tv-vært har også stået i spidsen for programmer som ”Alle mod en” og ”Hvem var det nu vi var” samt en række børneprogrammer, men det er lidt af et tilfælde, at han endte i netop den rolle.

Begyndte bag kameraet

For inden Joakim Ingversen blev et kendt ansigt, var han en habil windsurfer, ligesom han også brugte meget tid på freesyle-skiløb i sin ungdom.

Men der skulle også tjenes penge, og i 2009 fik han derfor job som runner på ”Go’ Morgen Danmark”. Det var Joakim Ingversens første job inden for tv-branchen.

Siden kom han også foran kameraet på TV 2, da han fik rollen som bæver i lørdagsunderholdningsprogrammet ”Bingo Banko”. I 2011 hoppede han ud af kostumet og blev i stedet vært på samme program sammen med Anders Stjernholm.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-799698_1.jpg
Som ung dyrkede Joakim Ingversen meget kitesurfing. Billedet her er fra 2011.
Foto: Martin Høien

Tv med hustruen

Karrieren tog hurtigt fart, og Joakim Ingversen har lavet masser af fjernsyn for både børn og voksne siden da. I 2012 deltog han desuden i ”Vild med dans”, som han vandt sammen med Claudia Rex.

For tiden kan man dog også se lidt til Joakim Ingversen på TV 2 – den konkurrerende kanal – for han og hustruen Sofie Linde har kastet sig ud i et kæmpe renoveringsprojekt, som man kan følge hver onsdag i ”Linde på Langeland”.

De to tv-værter blev gift i 2017, og sammen har de døtrene Trine og Søs.

https://imgix.billedbladet.dk/20210429_hjp7895_2.jpg
Sofie Linde og Joakim Ingversen
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: