Joan Divine afslører: Sådan har hun det efter skilsmissen fra Michael Olesen
Et gammelt ordsprog lyder, at tiden læger alle sår.
Det samme er tilfældet for Joan Divine, der er ovenpå efter skilsmissen fra Michael Olesen, der blev meldt ud i februar.
Det fortæller Joan Divine til premieren på ”Speak No Evil”, da SE&HØR mødte hende.
– Jeg har det faktisk ret godt. Jeg er fuldstændig ovenpå, og alt er bare godt. Det har været en hård proces. Det har været hårdere, end hvad jeg lige havde regnet med. Men nu er jeg landet rigtig godt og er glad, fortæller Joan Divine til SE&HØR.
Joan Divine ville ikke fortælle om der en ny mand i hendes liv, men hun afslørede derimod, at hun har fået at vide af sin coach, at hun skal sprede sin feminine energi.
Joan Divine og Michael Olesen er forældre til sønnen Felix, der er fire år gammel.