
Juletræsauktion satte rekord: Denne kendte families blev højdespringeren
Det er niende gang, at Ungdommens Røde Kors får en række kendte mennesker til at pynte juletræer i den gode sags tjeneste.
Juletræerne med deres pynt og gaver bliver derefter sat på auktion.

Hammerslaget faldt den 17. december, og ifølge Bruun Rasmussen, hvor auktionen har fundet sted, er der sat rekord.
For de 16 juletræer har indbragt hele 380.900 kroner til Ungdommens Røde Kors, der bruger pengene på sociale aktiviteter, ferielejre og lektiecaféer samt til at skabe hyggelige julestunder for børn og unge, der har fejret jul på krisecentre, børn- og ungehjem eller hospitaler.
- At kunne samle over 380.000 kr. ind til Ungdommens Røde Kors’ vigtige arbejde på denne måde viser, hvor stærkt fællesskabet og viljen til at hjælpe er i juletiden. Det har været fantastisk at opleve den opbakning både fra bidragsydere og kulturpersoner, virksomheder og private købere, der alle er gået sammen om at gøre en forskel for socialt udsatte børn og unge, udtaler administrerende direktør for Bruun Rasmussen, Janne Moltke-Leth i en pressemeddelelse.
Der har selvfølgelig været træer, der har sneget sig helt i top ved auktionen.
Højdespringeren står familien Asbæk bag, der har kreeret et sandt mesterværk i sig selv med deres juletræ.
Det var nemlig pyntet med en række unika værker fra store danske og udenlandske kunstnere.
Familien Asbæks træ er blevet solgt for svimlende 70.000 kroner.
Lige i hælene på det var Ungdommens Røde Kors’ ferielejr juletræ, hvor en af de helt eftertragtede præmier var en eksklusiv ”skip-the-line” oplevelse for fire personer på restauranten Alchemist.
Det blev solgt til 60.000 kroner.

Skarpt forfulgt var de af Metallica-trommeslager Lars Ulrichs juletræ, der endte med at indtjene 40.000 kroner.
Øverst i artiklen kan du i galleriet kan du se alle de smukke juletræer.