27. feb. 2025
Af Caroline Andersen

Kæmpe afsløring: Her er den første kjole til kongeparrets eksklusive fest

Emma Lund og kongeparret.
Emma Lund og kongeparret.
Foto: Kaspar Wenstrup og Hanne Juul
Para-atlet Emma Lund skal med til aftenselskabet for kunst og kultur på Christiansborg Slot - og nu afslører hun, hvordan hendes kjole ser ud.

Fredag aften danner Christiansborg Slot rammerne om aftenselskabet for kunst og kultur.

Til det fornemme bal kommer der til at være et hav af elegante rober, som de inviterede gæster har brugt oceaner af tid på at finde.

Cykelrytteren Emma Lund og hendes kæreste er blandt de inviterede gæster, og de har naturligvis sørget for, at de er godt klædt på til anledningen.

Det fortæller Emma Lund og hendes kæreste, Anes Jasarevic, til BILLED-BLADET.

— Jeg har købt en smoking, og Emma har fået lavet en skræddersyet kjole. Det er en kæmpe ære, at vi er blevet inviteret, fortæller Anes Jasarevic.

Emma Lund har vist den smukke kjole frem på Instagram, og her kan man se, at sportsatleten skal have en rød, lang kjole på, der er prydet med et bånd i taljen. Den smukke kjole har en V-udskæring og bare ærmer - og der er ingen tvivl om, at Emma Lund kommer til at ligne en million, når hun træder ind på Christiansborg Slot.

Emma Lund oplyser til BILLED-BLADET, at den smukke kjole er fra Karim Design, hvor kjolen er blevet skræddersyet til hende.

Mere om: