Kærlighed hvor kragerne vender: Cille afslører nyt om kærligheden
Der var spænding lige til det sidste, da tredje sæson af ”Kærlighed hvor kragerne vender” løb over skærmen på TV 2 i foråret.
Cille Sauer var blandt de mange, der medvirkede i programmet, og her faldt hun for Kasper Krogh Bendixen. De to blev ved med at se hinanden, da optagelserne sluttede, men siden viste det sig, at de ikke var det rigtige match.
Cille og kæresten er gået fra hinanden
I forbindelse med sæsonafslutningen i maj sidste år, kunne en lykkelig Cille dog fortælle, at hun havde fundet sammen med Morten.
- Jeg har fundet kærligheden, og jeg er så glad for ham. Vi har kendt hinanden i lidt over et års tid, men jeg har ikke lukket ham ordentligt ind. Efter jeg er kommet hjem fra Kærlighed hvor kragerne vender har jeg fået øjnene op for, at kærligheden var lige foran mig. Det er den bedste beslutning, jeg længe har taget. Vi ses faktisk hele tiden, og vi er blevet en del af hinandens familier, fortalte Cille om flammen Morten tilbage i maj 2022.
Men da BILLED-BLADET mødte Cille til Reality Awards, fortalte hun, at hun ikke længere er sammen med Morten. Til gengæld var der også godt nyt fra tv-stjernen.
- Jeg ser én, så det er meget stille og roligt, fortalte Cille på den røde løber.
- Jeg synes, det går godt. Der er lidt ro på nu. Jeg synes også, det har været hårdt, efter det har været sendt i fjernsynet, for man blev hele tiden genkendt, fortalte Cille, der havde en festlig aften sammen med flere af de øvrige medvirkende fra programmet.