9. jan. 2025
Af Caroline Andersen

Kandis-Johnny brændende ønske: Jeg vil gerne blive en gammel mand

Johnny Hansen og hustruen Gitte.
Johnny Hansen og hustruen Gitte.
Foto: Claus Fisker
Kandis-forsangeren Johnny Hansen har besluttet at lægge sin livsstil om, så han kan blive gammel med sin familie.

Kandis-forsangeren Johnny Hansen har levet på landevejene, når han har kørt rundt i det danske land, når han har været ude og optræde.

Det har betydet, at det har været junkfood, der har været en af de nemme løsninger, når sulten har meldt sig hos "Lonnie fra Berlin"-sangeren.

Men det er slut nu.

Johnny Hansen ramte nemlig en kampvægt på 125 kilo - og her gav tv-læge Bente Klarlund ham klar besked.

Han var en tikkende bombe, og han skulle gøre noget med det samme, hvis han gerne ville blive gammel.

Det betød, at Johnny Hansen på et halvt år fik smidt 15 kg. - og motivationen var ganske særlig.

- Jeg har en dejlig kone, jeg har nogle dejlige børn, og jeg er blevet morfar for tredje gang, fortæller Johnny Hansen til SE&HØR, da de møder ham til hans bogreception. Det betyder nemlig meget for Kandis-forsangeren, at han kan blive hos sin familie i mange år endnu.

- Det tænker jeg meget over. For jeg vil gerne opleve mine børn og give dem noget lærdom og lære mine børnebørn at kende og følge dem på vej. Jeg vil gerne blive en gammel mand, og Bente sagde, at hvis jeg ville blive en gammel mand, så skulle jeg snart til at gøre et eller andet, siger han til SE&HØR.

Mere om: