Karina Frimodt og Vild med dans-vært Cilia Trappaud har en særlig fortid sammen
Årets sæson af ”Vild med dans” har budt på mange nye deltag. Ikke mindst har programmet fået en helt ny vært i form af Cilia Trappaud, der selv er professionel danser.
Hun bor og arbejder til daglig i USA, og det var en af de professionelle dansere fra netop ”Vild med dans”, der var med til at lære den nye ”Vild med dans”-vært noget af alt det, hun kan i dag.
Karina Frimodt har nemlig tidligere haft Cilia Trappaud som sin elev.
I en story på Instagram skriver Karina Frimodt, at hun underviste Cilia, fra hun var 5-12 år i showdance og hiphop, og at hun allerede dengang var en stjerne.
Fredag blev de to genforenet, for godt nok er Karina Frimodt ikke med i årets ”Vild med dans”, men hun var alligevel en del af showet i sidste uge, hvor hun var en del af åbningsnummeret – og ved samme lejlighed fik hun hilst på sin gamle elev.