Kaspar og Lambang fra Sommerdrømme afslører stor nyhed på sønnens første fødselsdag
Kaspar og Lambang Arianto har valgt at udvide deres lille familie med et ekstra familiemedlem.
Afsløringen af familieudvidelsen kommer i forbindelse med parrets yngste søn, Alvar, der kunne fejre sin 1-års fødselsdag i weekenden.
På et skønt familiebillede afslører "Sommerdrømme"-parret, at der snart kommer en lille ny til familien.
- Et helt år med dig, lille skat. Gaven er for livet: Lillesøster kommer til april💘, skriver parret i opslaget, hvor man kan se et scanningsbillede af familiens nye medlem, der er en lille pige.
Udover Alvar har Kaspar og Lambang også tvillingerne Java og Atlas på fem år.
Parrets tre børn er alle sammen kommet til verden via en amerikansk rugemor - og alt tyder på, at deres fjerde barn også er gennem en rugemor. På parrets billede har de nemlig sat et amerikansk flag foran scanningsbilledet, som næppe er en tilfældighed.
Du kan se parrets søde opslag, hvor de afslører nyheden HER.