6. apr. 2025
Af Lærke Valentin

Keld og Hilda Heick forbereder sig: Har taget stor beslutning om den sidste tid

Keld og Hilda Heick.
Keld og Hilda Heick.
Foto: Søren Jul Lamberth.
Sangduoen Hilda og Keld Heick sætter fokus på nok den sværeste udfordring, som et langvarigt parforhold kan løbe ind i.

Hilda og Keld Heick nærmer sig begge de 80 år, og selv om kærligheden stadig blomstrer, melder livets realiteter sig også.

For hvad skal der egentlig ske, når den ene en dag ikke er her længere?

Det taler den folkekære sangduo ærligt om i podcasten "112 for parforhold", hvor værterne – og ægteparret – Maria og Pelle Peter Jencel inviterer gæster ind til at dele både de lyse og mørke sider af et parforhold.

Og netop døden er, som Hilda og Keld erkender, et af de lidt tungere emner i et langt ægteskab.

- Vi ved jo godt, at der ikke er den lange ende tilbage af livet, når man nærmer sig de 80, siger Keld Heick i podcasten.

Men for at forberede sig på, at én af dem er alene en dag, valgte de sidste år at flytte. De solgte deres luksusvilla, som de selv havde bygget i 2018.

I stedet flyttede de i et nyere hus, som ifølge dem begge er lettere at bo i alene, hvis den ene skulle blive tilbage.

Keld er ellers ikke så meget til at snakke om det hårde emne, som Hilda er, men han syntes dog, at flytningen var en god beslutning.

Han er da også gået med til at blive lært op af Hilda i alle de praktiske ting, som hun sørger for i dag – hvis han nu selv skulle stå alene med opgaverne en dag.

Mere om: