Kender du typen-ekspert får særligt job: Det skal han nu
Tivoli meddelte torsdag, at de har fundet en ny direktør.
Til at tage overfor Michala Svane har de fundet en tidligere tv-stjerne, der har erfaring inden for salg og marketing.
Ny direktør
For det er Niels Erik Folmann, der tiltræder i midten af februar som ny direktør i Tivoli.
Den brede befolkning lært ham at kende, da han var én af livsstilseksperterne i ”Kender du typen?”.
- Jeg har været en ivrig og glad gæst i Tivoli i mange år. Jeg elsker simpelthen at komme i forlystelseshaven, og at dette bliver rammen om mit arbejdsliv glæder jeg mig meget til. Tivoli har med Covid-19 pandemien været igennem en meget hård tid, og jeg vil sammen med mine kommende dygtige kollegaer i Tivoli gøre alt hvad jeg kan for at bidrage til, at Tivoli hurtigst muligt kommer tilbage til fordums styrke - og gerne lidt til, siger Niels Erik Folmann i pressemeddelelsen fra Tivoli.
Ekspert på tv
Niels Erik Folmann har tidligere været direktør for flere førende reklamebureauer, og senes var han administrerende direktør for Danske Licens Spil.
Men der er fortsat flest, der kender ham fra sin tid i ”Kender du typen?”.
Niel Erik Folmann medvirkede første gang i DR-succesen i 2005, hvor det var Jens Blauenfeldt, der var vært. Den anden livsstilsekspert var Christine Feldthaus.
Niels Erik Folmann var med i ”Kender du typen?” frem til 2012. Han har senere medvirket i TV 2 Charlie-programmet ”Lige i skabet”.