
Kirsten Schwalbe er Danmarks ældste og fylder år igen: Sådan har hun det

Alle lærte 110-årige Kirsten Schwalbe at kendte i sommeren 2024.
Her var hun på grund af sin høje alder hovedperson i en tv-dokumentar, der har titlen ”Skål Kirsten – Danmarks ældste”, som blev vist på TV 2.

Hendes alder gjorde nemlig, at hun kunne kalde sig Danmarks ældste.
Den titel har hun nu udbygget for den 10. marts er hun blevet et år ældre, så hun nu er 111 år gammel.
Det skriver TV Midtvest.
Mediet, der også stod bag tv-dokumentaren, har besøgt dagens fødselar, der stadig bor for sig selv i hjemmet i Struer.
Hun har endda brygget kaffe i tilfælde af, der skulle dukke fødselsdagsgæster op.

Selv om hun er blevet et år ældre, rammer det hende ikke.
Hun føler sig nemlig stadig ung.
- Jeg føler mig altså ikke så gammel, fortæller Kirsten Schwalbe grinende til TV Midtvest, inden hun tilføjer:
- Men jeg ved godt, at jeg er det.

For tiden er Kirsten Schwalbe dedikeret til sit strikketøj, der går til børn i Ukraine, så de har noget at varme sig på i den svære tid med uro.
