Krigskorrespondenten Rasmus Tantholdt: Fejrede 50-års fødselsdag på paradisø med familien
I flere årtier har TV 2’s Rasmus Tantholdt dækket konflikter rundt omkring i verden, og derfor er der heller ikke noget at sige til, at han ønskede sig en stille og rolig fødselsdag med sin familie.
Tantholdt fyldte 50 år den 20. oktober.
Til HER&NU fortæller den aarhusianske Rasmus Tantholdt, at han og familien stak af til Det Indiske Ocean.
- Jeg tilbragte min dag på havet ud for Mauritius, hvor jeg sammen med nærmeste familie besøgte øde øer, dykkede, snorklede og så hvaler og delfiner. Den perfekte dag i fred og ro langt væk fra verdens konflikter, lyder det fra Tantholdt ifølge HER&NU.
- Præcis som jeg havde ønsket mig og drømt om.
Rasmus Tantholdt nød den lækre ferie med sin forlovede Natasja Crone, hendes to sønner, Noah og Samuel, samt sin egen søn, Emil.
Rasmus Tantholdt vil nok huske sin 50-års fødselsdag som én af de gode af slagsen - Kæresten Natasja Crones seneste fødselsdag er nok også en, hun sent vil glemme.
På hendes 53-års fødselsdag den 12. juni i år faldt kæresten Rasmus på knæ for hende, og hun kvitterede heldigvis med et stort ja.