8. jan. 2025
Af Caroline Andersen

Kristian Bech søger deltagere: Mangler du et familiemedlem?

Kristian Bech
Kristian Bech
Foto: Mikael Rieck
Journalist og tidligere politimand Kristian Bech vil forsøge at finde nogle danskeres familiemedlemmer, der er forsvundet.

Der er store følelser på spil, når Kristian Bech forsøger at finde forsvundne danskere i TV 2-programmet "Som sunket i jorden".

Der er nemlig nogle familier, der er så heldige, at Kristian Bech og hans kyndige graverjournalister finder familiemedlemmer, som har været forsvundet gennem flere år.

Nu søger Kristian Bech nye deltagere, der gerne vil finde deres kære familiemedlemmer.

Det skriver Kristian Bech i et opslag på Facebook.

- Har du et familiemedlem, der er forsvundet? Og har du brug for, at mine kollegaer og jeg hjælper med at finde ham/hende? Så kigger vi lige nu på nye sager til TV 2, hvor vi, forhåbentlig, kan finde svar til jer, skriver Kristian Bech, der opfordrer folk til at skrive til ham på hans sociale medier eller på hans mail bech@missingmedia.dk.

Kristian står også bag TV 2-programmet "Forsvundne fædre", som han har lavet to sæsoner af.

Mere om: