1. mar. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Langt væk fra Alice Frigh: Anette Støvelbæk gik i en helt ny retning til Badehotellet-gallapremiere

Anette Støvelbæk til gallapremiere på Badehotellet Video: Gregers Overvad
Anette Støvelbæk er snart tilbage i "Badehotellet", og til gallapremieren forud for premieren på sæson 10, havde hun valgt et look meget anderledes end det, hun optræder i i den populære TV 2-serie.

Søndag er endelig dagen, hvor ”Badehotellet” er tilbage med nye afsnit efter en to år lang pause, og i sæson 10 kan man atter opleve Anette Støvelbæk i rollen som Alice Frigh.

Den 56-årige skuespiller var sammen med rigtig mange af sine kollegaer mandag aften med til den storslåede gallapremiere forud for premieren på sæson 10.

Her havde Anette Støvelbæk valgt en noget anden stil, end man ser hende i, når hun er Alice Frigh.

- Jeg tænkte, vi skulle over i en lidt anden stil end ”Badehotellet”, sagde Anette Støvelbæk, der, som hun selv sagde, var gået lidt over i en superhelteretning med sin sorte, højhalsede og lårkorte Diesel-kjole.

Gallapremiere på sidste sæson af Badehotellet - Imperial -
Anette Støvelbæk
Foto: Mikael Rieck

- Det bliver jo en for mig fuldstændig historisk aften, fordi det er slutningen på en epoke i mit liv og mange menneskers liv, sagde hun på den røde løber.

Se interviewet med Anette Støvelbæk i videoen herover.

Første afsnit i 10. sæson af ”Badehotellet” kan ses på søndag den 3. marts.

Mere om: