Lasse Sjørslev og Josefine Høgh har købt sommerhus: Her skal de bo
Maj-vejret viser sig fra sin allerbedste side i disse dage, og mens sommeren banker på døren, kan Josefine Høgh og Lasse Sjørslev glæde sig ved tanken om, at de har fundet sig et helt nyt sted, hvor de kan slappe af.
De to tv-værter, som til daglig bor på Frederiksberg, har nemlig købt sommerhus.
Det skriver blandt andre Se og Hør på baggrund af oplysninger fra Tingbogen.
Parrets nyindkøbte feriebolig i Dronningmølle, som ligger i Nordsjælland mellem Gilleleje og Hornbæk, har de erhvervet for 3.150.000 kroner.
Sommerhuset består af 100 kvadratmeter fordelt på to plan, og de overtager det på mandag, den 15. maj.
Lasse Sjørslev, som er vært på TV 2, og Josefine Høgh, der er vært på DR, stod frem som kærester i 2019, og senere på året blev de gift.
I november 2021 blev de forældre til lille Molly, som er parrets første fælles barn. Lasse Sjørslev har derudover to store børn fra et tidligere forhold.