18. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Lene Beier og familien drømmer om et nyt liv i Østrig: Sådan går det med at finde et hotel

Lene Beier
Lene Beier
Foto: Hanne Juul
Lene Beier og familien vil gerne flytte til Østrig for at drive deres eget lille hotel.

Tilbage i maj fortalte Lene Beier, at hun og familien ville sætte huset i Søvang til salg, fordi de drømmer om et nyt liv som hotelejere i Østrig.

Dengang drømte de om at kunne åbne op for hotellet i sommeren 2024, men der er lige noget, der skal på plads, før det kommer til at ske.

- Vi har fundet tre, som vi arbejder videre med. Vi kan ikke købe, før vi har solgt vores hus, så når der kommer en køber, begynder vi rigtig at forhandle, fortalte Lene Beier, da hun sammen med resten af familien var til gallapremiere på filmen ”Gran Turismo”.

- Der har været en del for at se det. Det er jo i den høje ende af prisskalaen. Som markedet er nu, er det svært. Du havde sagt, det nok ville tage omkring et år, sagde Lene Beier henvendt til sin mand, Anders Beier, der har meget erfaring med køb og salg af boliger.

- Vi var lige ved at have solgt det til én, og vi har én, der er interesseret, men som skal have solgt sit eget først, tilføjede Anders Beier.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-18/_mho2183.jpg
Lene og Anders Beier med sønnerne Otto og Arthur
Foto: Martin Høien

Familien har ikke lagt sig fast på et bestemt område af Østrig, som hotellet skal ligge i.

- Vi kigger på et med 15 værelser, et med 20 og et med 21. Og så skal det være i nærheden af et godt skiområde, forklarede Lene Beier.

Lene og Anders Beiers hus i Søvang er lige nu til salg for 13.800.000. Salgsannoncen kan ses her.

De håber, at det nye liv i Østrig kan kombineres med deres tv-optagelser hjemme i Danmark.

- Lige nu laver jeg "Sommerdrømme" i Skagen, og det er jo nærmest lige så hurtigt at komme til Østrig, sagde Lene Beier.

Anders Beier har netop taget hul på arbejdet med anden sæson af "Bolighaj finder hjem".

Læs mere om: