Lene Beier og manden kæmper med hussalget: Sænker prisen igen
I foråret satte Lene Beier og manden Anders deres skønne Dragør-villa til salg, fordi familien drømmer om en fremtid som hotelejere i Østrig, men her fire måneder senere er der stadig ikke en køber, der har meldt sig på banen.
Villaen blev i første omgang sat til salg for 14.995.000 kroner, og nu har de for anden gang slået noget af prisen.
- Det er okay, for vi skal også købe i et marked, der er lidt presset, fortæller Lene Beier og uddyber, at det er de høje renter, som gør det svært at finde en sælger.
- Det er ikke fordi, folk ikke er interesserede. Men det er er fint nok for mig, at vi har sat det ned, for vi skal også købe til en billigere pris. Det østrigske marked er også presset, fortæller tv-værten.
Hun og manden har fortsat tre forskellige hoteller på radaren, men de kan ikke lægge sig fast på noget, før de har fået solgt deres eget hus.
- Måske sælges de til anden side, og det er også det, der gør det lidt kaotisk for tiden. Skal jeg hjem og lave ”Landmand søger kærlighed”, hvis der kommer en ny sæson, eller bor jeg stadig i Danmark til den tid?
Anders og Lene Beiers hus på Amager, som de selv har gennemrenoveret, er lige nu til salg for 12.800.000.