12. feb. 2024
Af Majken Munk

Ligner deres kendte mor: Jay-Z havde døtrene Blue Ivy og Rumi med til Super Bowl

Jay-Z
Jay-Z
Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix
Musikeren Jay-Z havde fornøjelsen af begge sine døtre, da han sad på sidelinjen til søndagens Super Bowl, hvor også døtrenes kendte mor deltog.

Det er ikke længe siden, at musikeren Jay-Z havde sin ældste datter Blue Ivy med til et stort arrangement.

Faktisk skete det for kun et par uger siden, da der blev afholdt Grammys.

Her vandt Jay-Z en ærespris, og da han tog imod prisen, havde han sin 12-årige datter Blue Ivy med på scenen.

Hun var også med sin far, da han gæstede stadion i Las Vegas til Super Bowl.

Jay-Z havde faktisk en regulær far-datter-tur.

For han havde også sin yngste datter Rumi på seks år. En datter som sjældent er med i rampelyset.

De var alle tre en tur nede på græsset, før kampen begyndte.

Rapper Jay-Z
Jay-Z med døtrene Blue Ivy, 12, og Rumi, 6, til Super Bowl 2024.
Foto: Steve Luciano/AP/Ritzau Scanpix

Jay-Z har døtrene Blue Ivy og Rumi samt sønnen Sir med musikeren Beyoncé, som også var til stede på stadion.

Hun ankom dog senere end resten af familien.

Ifølge Hello Magazine ligner både Blue Ivy og lille Rumi deres mor på en prik.

Beyoncé
Beyoncé Knowles
Foto: zz/Galaxy/STAR MAX/IPx

Både far og hans to døtre var klædt i sporty looks. Til fælles havde de alle tre jakker, som kaldes ”Letterman Jacket”.

Det er en klassisk jakke med samme form som en pilotjakke, og så er den kendt for at være en jakke, som atleter i College gik med.

Som oftest er der på jakken også referencer til enten den skole eller det hold, man holder med.

For Jay-Z’s vedkommende var det en NFL-jakke, mens Blue Ivys er fra luksusmærket Off-White og på ryggen af Rumis stod der ”Givenchy”, og det vidner om, at jakken er fra luksusmærket Givenchy.

Læs mere om: