Lily Collins og manden gør det igen: Køber hus i København til tocifret millionbeløb
"Emily in Paris"-stjernen Lily Collins og hendes mand Charlie McDowell har fundet den helt store pengepung frem, da de har købt endnu et hus på et af Københavns dyreste adresser.
Parret, der i forvejen har et hus i Kartoffelrækkerne, har nemlig valgt at købe nabohuset. Det skriver Ekstra Bladet, der oplyser, at parret har givet 14 millioner for huset, der er 135 kvadratmeter.
Der var dog ikke tale om "naborabat", da parret også gav 14 millioner for det rækkehus, som de købte i foråret – og det betyder, at de i alt har givet 28 millioner kroner for rækkehusene i det charmerende kvarter i København.
Parrets første rækkehus lød på hele 182 kvadratmeter, og med nabohuset giver det parret et samlet boligareal på 317 kvadratmeter, som de nu kan boltre sig på. Som BILLED-BLADET tidligere har beskrevet, købte Lily Collins og Charlie McDowell deres første hus af forfatteren Kim Fupz Aakeson.
Ifølge Ekstra Bladet, så nåede huset kun at være til salg i seks dage.