3. jun. 2024
Af Caroline Andersen

Lisbet Dahl ringede efter hjælp: Martin Miehe-Renard stod klar med det samme

Lisbet Dahl.
Lisbet Dahl.
Foto: Elena Hybel Colding
Lisbet Dahl var havnet i kattepine, og her stod hendes mangeårige ven Martin Miehe-Renard klar med en hjælpende hånd.

Revystjernen Lisbet Dahl er en travl kvinde i disse dage.

Revystjernen er nemlig ved at lægge sidste hånd på Tivolirevyen, hvor hun både er skuespiller, instruktør og kreativ leder.

Lisbet Dahl har derfor haft et hav af bolde i luften de seneste par måneder – og på et tidspunkt måtte hun bede om hjælp fra en af sine nære venner.

Det blev skuespiller, instruktør og forfatter Martin Miehe-Renard, der fik et tilbud, som han ikke kunne sige nej til, da hans mangeårige veninde Lisbet Dahl ringede til ham.

– Lisbet kunne mærke, at hun havde brug for noget hjælp. Hun er både kunstnerisk leder, instruktør og med på scenen som skuespiller. Det ville være rart for hende, hvis der var en, der kunne hjælpe hende med at instruere, siger Martin Miehe-Renard til BILLED-BLADET.

Martin Miehe-Renard trak derfor hurtigt i arbejdstøjet, og han fik hurtigt titlen som assisterende instruktør.

– Det er gået rigtig godt, vi er jo to venner, der har kendt hinanden i over 50 år, tilføjer Martin, der selvfølgelig sagde ja med det samme, da Lisbet havde brug for hans hjælp.

Tivolirevyen har premiere den 6/6, hvor der er garanti for, at publikum får gang i lattermusklerne.

Læs mere om: