Lise Baastrup deler dejlig nyhed: Datteren Laura skal være storesøster
I marts 2019 blev Lise Baastrup og Jacob Dahl forældre for første gang.
Nu kan de løfte sløret for, at de venter sig igen.
Det afslører Lise Baastrup på Instagram i et opslag.
- Vi er så glade for endelig at kunne fortælle, at Laura skal være storesøster, Frederik skal være storebror igen og Christian skal være storebror igen igen ❤️, skriver hun i opslaget, der også har et nyt billede af den vordende mor med et scanningsbillede.
Hun og Jacob Dahl har datteren Laura sammen, og så har han sønnerne Frederik og Christian fra et tidligere forhold.
Meningen var, at Lise Baastrup skulle spille med i forestillingen ”Stalins død” på Nørrebro Teater, men den rolle overtager Vicki Berlin i stedet.
Til gengæld kan hun se frem til en familieforøgelse i stedet.
- Da jeg er næsten 6 måneder henne, er Vicki Berlin redningskvinden, der overtager min rolle i Stalins død på Nørrebro Teater. Jeg vil savne min teaterfamilie derinde og havde glædet mig til at komme tilbage til det skønne hus… men nu glæder jeg mig ENDNU mere til at blive mor til to, og at Jacob Dahl bliver far til fire 😍 kærlighed til alle fra os, skriver hun.
Familien bliver altså et medlem rigere i starten af det nye år.