23. mar. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Lise Baastrup og Mille Dinesen planlagde lille løgn: Vi ville presse dem

Lise Baastrup, Lisbeth Wulff og Mille Dinesen
Lise Baastrup, Lisbeth Wulff og Mille Dinesen
Foto: Hanne Juul
Da Lise Baastrup spottede Mille Dinesen til premieren på "Under stjernerne på himlen", fik hun en ide.

Den ene kendis efter den anden indtog tirsdag aften den lilla løber på Østre Gasværk Teater. Her var der nemlig gallapremiere på filmen ”Under stjernerne på himlen”, og det var der rigtig mange, der gerne ville opleve.

Det gjaldt også Lise Baastrup, der er stor fan af Tommy Seebachs mange sange. Ude i forhallen mødte skuespilleren en masse af sine kollegaer, og da hun spottede Mille Dinesen, lagde de en lille plan, inden de sammen trådte ind foran de mange pressefotografer.

- Det var lidt et tilfælde, men vi kender hinanden så utroligt godt. Så får jeg sagt til Mille, at jeg syntes, vi skulle gå ind på løberen og sige, der kommer en sæson seks af ”Rita” og så se, om vi kunne presse folk til noget, forklarede Lise Baastrup, der fik sit store gennembrud i ”Rita”, og som håber, der kan komme flere afsnit.

Pressemøde på 3. sæson af TV2-serien "Rita" på en nedlagt skole i Rødovre, som er det sted serien bliver optaget. Fra venstre: Lise Baastrup, Mille Dinesen, Carsten Bjørnlund og Alexandre Willaume.
Lise Baastrup, Mille Dinesen, Carsten Bjørnlund og Alexandre Willaume.
Foto: Jacob Ljørring

Lisbeth Wulff var også med på billedet, selv om hun ikke spillede med i TV 2-serien.

- Nej, men hun mener så, at hun skal være den nye vikar, forklarede Lise Baastrup bagefter med et grin.

”Rita” havde tv-premiere tilbage i 2012, og her kunne man opleve Lise Baastrup som den lidt akavede lærer Hjørdis, samt Mille Dinesen i hovedrollen som læreren Rita. Den femte og (hidtil) sidste sæson løb over skærmen i 2020.

Gæster til premiere på Under stjernerne på himlen

Mere om: