Lise Nørgaards datter om familiens store savn: Julen er meget anderledes i år
Lise Nørgaards datter Bente Flindt Sørensen havde sin mand Per Sørensen ved sin side til en hyggelig aften i Holmens Kirke.
Bente og Per nød årets store julekoncert i selskab med mange andre i den fyldte kirke midt i København.
For Bente og resten af familien venter en helt særlig jul, og især juleaften bliver anderledes i år.
Anderledes juleaften uden Lise Nørgaard
Den 1. januar i år døde Lise Nørgaard, 105 år gammel, og det er altså første jul uden Bentes mor.
- Vi skal have hele familien juleaften. Børn og børnebørn. Det bliver vidunderligt. Det bliver også en speciel jul. Det er første gang, vi ikke skal have tvunget risengrød til forret. Men jo, vi savner hende selvfølgelig. Lige præcis på denne tid af året. Det gør man, sagde Bente Flindt Sørensen.
I år har Bente desuden mistet sin tvillingsøster Anne, der gik bort den 14. marts.