Liv Martine og Mads Niemann kan fejre helt særlig dag
I landlige og idylliske omgivelser blev Liv Martine Hansen og Mads Niemann gift for fire år siden. Deres eventyrlige sommerbryllup fandt sted, der hvor de har deres hjerter allermest kært: På Bækkelund.
Parret bor nemlig på deres gård, Bækkelund, hvor der var god plads til, at de kunne holde deres smukke drømmebryllup.
Men fire år efter deres bryllup er der sket meget med parret, der sidenhen har fået udvidet deres familie. Parret har nemlig fået to drenge, Frode, 2, og Luis, der er 10 måneder gammel.
I et opslag har Liv Martine Hansen delt en video fra parrets eventyrlige bryllup, hvor man kan se Liv Martine i sin smukke brudekjole, der er prydet med similisten. I en video står hun kærligt op af sin nye ægtemand, hvor kærligheden stråler ud af deres øjne.
Til videoen skriver "Bagedyst"-stjernen, at hun føler sig som verdens heldigste kvinde, og at hun ser frem til næste år, når de kan fejre deres femårs bryllupsdag.
Du kan læse Liv Martine Hansens opslag ved at klikke HER.