Lukas Graham stjal Kasper Schmeichels kone
Sangeren Lukas Forchhammer og trommeslageren Mark Falgren fra bandet Lukas Graham fik på den gyldne løber til DR-showet ”Sport 2019” fat i fodboldstjernen Kasper Schmeichels kone Stine, da der var fotosession inden showstart.
Stine i fokus
– Kom herhen. Vil du ikke med på billedet, sagde Lukas Forchhammer til Stine, der stod og ventede på sin mand, som var optaget af tv-interview.
Stine Schmeichel svarede straks: Jo, det siger jeg ikke nej til!
Trio poserede
Og så poserede Lukas og Mark Falgren sammen med Stine, mens Kasper Schmeichel var travlt optaget.
Danmarks fodboldlandsholdsmålmand blev interviewet ganske længe af de mange pressefolk, så der var god tid til at få lavet billeder af Lukas, Mark og Stine, som så flot ud i kjole fra Jesper Høvring.
Kasper med på billedet
Da Kasper var færdig med interview, skyndte han sig hen til sin bedre halvdel, så Schmeichel-parret kunne blive fotograferet sammen med musikerne.
Det var tydeligt at se på den smilende målmand, at han var helt ok med, at Lukas havde stjålet hans Stine for en kort bemærkning.
Det var en perfekt indledning på en stor aften i Boxen i Herning.