Lykke hos Chief 1: Se det nye familiemedlem
- Det har været på ønskelisten af få sådan en lille en. En brun én, lidt krøllet. Sådan en bamsetrold, man ikke kan lade være med at tage ind i hjertet. Vi var alle tre enige om, at det skulle være en Cavapoo, fortæller musikeren og sangeren Chief 1 om familiens nye medlem.
Hunderacen Cavapoo er en lille hund, med masser kærlighed at give af.
Klar til det nye hus
Om små fire uger rykker lille Sjoko ind hos Chief 1, Gitte Mia Salling og sønnen Vitus.
Familien er for nyligt flyttet ind i deres nybyggede hus i Vanløse, og de vidste, at huset skulle have en lille vogter.
- Det bliver virkelig spændende - og en god energi, der rykker ind i det nye hus. Det bliver dejligt at skulle stå op klokken tre om morgenen for at gå ud og stå der helt søvndrukken med en lille hund der sætter sig og tisser for at gå ind igen, fortæller en sarkastisk Chief 1.