Måtte stoppe optagelser: Medina blev pludseligt syg
Men inden en stor middag, hvor de to kendisser skulle lære hinanden endnu bedre at kende, fik Medina og hendes søn det pludseligt dårligt. Mikael Bertelsen, der er med-interviewer på programmet, blev derfor nødt til at overrække Casper Christensen de dårlige nyheder.
– Hun skal være hos sin søn, han er blevet syg, og hun er også selv blevet syg. De ligger begge og kaster op, så hun har aflyst. Hun kommer ikke til at spise middag, fortæller Mikael Bertelsen til Casper Christensen, der ventede pænt på sangerinden med champagne i en pejsestue.
– Ej for helvede, det er da frygteligt. Vi talte om, at hun aldrig aflyste. Hun havde optrådt i Tivoli, og så var hun faldet om og havde alligevel optrådt bagefter bare i en mindre udgave, siger Casper Christensen til Mikael Bertelsen, hvor han efterfølgende var glad for, at hun lyttede til sin krop og aflyste middagen.
– Hun kunne jo sagtens have bidt kvalmen i sig nu og bare siddet og spist med mig og dig. Men hun vælger jo sin søn over os, og det er jo fantastisk. Vi fejrer det, siger Casper Christensen til Mikael Bertelsen.
Programmet kan ses på Viaplay.