Mads Steffensen kaster sig ud i ny hobby: Vild med yoga
Yoga skulle være godt for både krop og sjæl.
Det kan Mads Steffensen skrive under på, da han fornyeligt er blevet bidt af sportsgrenen, der fokuserer på smidighed, åndedræt og udholdenhed.
Det er sket under en ferie til Mexico, hvor han har tilbragt en masse kvalitetstid med hustruen Marianne.
– Det sidste sted vi var, der kunne man gå til yoga om morgenen. Man kunne stå op, så kunne man få en yogatime, og så fik man morgenmad bagefter. Så det gjorde vi, fortæller Mads Steffensen i P4-programmet "3. halvleg".
– Jeg er ikke en yogaguy (yogafyr, red.) endnu, men ved du hvad, det var faktisk virkelig fedt!, udbryder Mads Steffensen i programmet, hvor han fortæller, at han i den grad fik sved på panden.
Mads Steffensen blev så bidt af yogatimerne på ferien, at han deltog på morgenholdene flere gange – og han blev faktisk så glad for det, at han besluttede sig for at tage den gode vane med hjem.
– Når jeg kommer hjem, så skal jeg bare gå til yoga. Nu må vi se om, det bliver til noget, sagde Mads Steffensen i programmet og slog en latter op.
Mads Steffensen kunne også fortælle, at han også slapper af i sin fritid med at samle lego – og på den måde holder han stressen for døren.